top of page
Det er desværre ikke flere pladser.

Cacao og Sauna Ceremoni

Nærvær - Deling - Heling

Afsluttet
400 danske kroner
Bording Friluftsbad, Borgergade 19-23, 7441 Bording

Servicebeskrivelse

Kære dig. Denne aften inviteres du til et rituelt møde med dig selv og andre kvinder – gennem ceremoniel cacao, sauna, urter, essentielle olier og fællesskab. Vi skal sammen skabe et rum med intention om nydelse, nærvær og forbindelse både til dig selv, andre kvinder og naturen. Cacaoen åbner hjertet og vækker forbindelsen. Saunaen renser og inviterer til at give slip. Om ritualet – Svedbadet / Banya: I aftenens saunaritual vil du få mulighed for at modtage et svedbad inspireret af den gamle banya-tradition – et rensende og healende ritual, hvor krop og sind inviteres til at give slip. Med varme, damp, urter og blide strøg guides du gennem en proces, der både stimulerer kredsløbet og afspænder kroppen, samtidig med at du mærker den dybe ro, der opstår, når du ikke skal yde, men blot tage imod. Ritualet handler om at overgive sig til elementerne – ild, vand, luft og jord – og lade kroppen finde tilbage til sin naturlige balance. Det er en oplevelse af nærvær, renselse og kærlig omsorg, hvor du langsomt smelter ind i varmen og mærker forbindelsen til dig selv. Vi skaber et trygt, varmt og ærligt rum, hvor du kan tillade dig at mærke alt det, der ligger indenunder – det stille, det sårbare, det der fylder. Her er ingen præstation. Kun invitationen til at være. Der vil være salte og søde snacks, frugt, juice og te, samt mulighed for at køle ned i pauserne. Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål på 📩 hello@duogrenenergi.dk Lad mig endelig vide, hvis du er gravid – så jeg kan tage hensyn til valg af olier og urter. Kærligst, Mette


Kontaktoplysninger

30616867

hello@duogrenenergi.dk

Guldforhovedvej 35, Bording, Denmark


bottom of page